6 grundprincipper

Sex & Samfund har opsat seks grundlæggende pædagogiske og didaktiske principper for, hvordan man laver god seksualundervisning. Disse principper danner grundlag for alle vores undervisningsmaterialer, og man kan som lærer finde inspiration til sin praksis i dem. Vi anbefaler desuden altid, at man i forbindelse med seksualundervisningen arbejder med at skabe et trygt læringsrum. Det kan du læse meget mere om her.

Læs mere om principperne her på siden.

1. Unge er kompetente aktører
2. Et interaktivt læringssyn og aktiv deltagelse
3. Handlingsorienteret undervisning
4. Et positivt syn på krop og sundhed
5. Et positivt syn på seksualitet
6. Forskelligheder og mangfoldighed er en ressource

1) Unge er kompetente aktører

At være kompetent aktør betyder, at man har forudsætninger og evner til at være en aktiv deltager i samtaler om sit eget liv og verden. Derfor skal elevernes viden, erfaringer og tanker tages alvorligt og anerkendes som meningsfulde i undervisningen. Som underviser må man se eleverne som værende ligebyrdige i dialogen om at afsøge muligheder, udfordringer og perspektiver i seksualundervisningen. Det betyder ikke, at eleverne hverken kan eller skal vide alt selv, men at deres stemme er berettiget på lige fod med voksnes og med hinandens.

Det betyder i praksis blandt andet, at elevernes løsningsforslag i dilemmaøvelser tages alvorligt og som lige værdige til at modtage opmærksomhed, så længe de overholder det trygge rum (se side x). Et eksempel kan være, at elever inddrager religiøse perspektiver i deres løsningsforslag, som man som lærer enten ikke har kendskab til, eller selv mener er et vigtigt og relevant perspektiv. Her er det som lærer en fordel at være nysgerrig på, hvad eleverne selv oplever som gode handlemuligheder og hvorfor, og at gøre sig bevidst om, at nogle perspektiver på, hvad der er på spil for eleven, måske kan være usynlige for underviseren.

Når eleverne ses som kompetente aktører, øger det deres ejerskab over undervisningen, hvilket er med til at gøre den mere relevant for dem. Det kan også bidrage til at styrke deres kompetencer til at være en aktiv del af samfundet generelt, når eleverne oplever, at deres stemme har betydning for fællesskabet.
Derfor er elevmedbestemmelse og elevinddragelse en rigtig god idé i både planlægning, gennemførelse og evaluering af seksualundervisningen.

2) ET INTERAKTIVT LÆRINGSSYN OG AKTIV DELTAGELSE

Med et interaktivt læringssyn ses læring som noget, som sker mellem mennesker og de omgivelser, som mennesker interagerer med. Der er derfor fokus på relationerne og den gensidige påvirkning mellem eleverne, mellem lærer og elev og med selve læringsmiljøet. Det er vigtigt, at underviseren har for øje, hvordan man kan sikre, at alle elever føler sig trygge ved at deltage i undervisningen, da både gode relationer og følelsen af tryghed går forud for læring.
Derfor anbefaler vi altid, at man arbejder med øvelsen Det trygge rum, før man har seksualundervisning, for at sikre det trygge læringsmiljø.

Et interaktivt læringssyn med fokus på aktiv deltagelse vil i praksis betyde dialogbaseret undervisning, hvor dialogen både kan ske i plenum, i mindre grupper eller i par. Eleverne skal gerne være aktivt deltagende i undervisningen, og derfor er dialog mellem eleverne helt central for, at de kan lære af og med hinanden. Dialogen mellem eleverne og underviseren er også vigtig for at nuancere, uddybe og udfordre elevernes perspektiver. Rollen som underviser består ikke i at formidle alle de ’rigtige’ svar, men i at facilitere rum som giver eleverne mulighed for at være nysgerrige, kritiske, reflekterede og undersøgende over for relevante problemstillinger. Eleverne kan være aktivt deltagende på mange måder, og forskellige elever vil have forskellige muligheder.

Det er vigtigt at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle. Derfor bør man altid være opmærksom på rammerne for elever, der ikke nødvendigvis trives i verbale dialoger. Det kan man gøre gennem øvelser, hvor eleverne skal tilkendegive deres holdning om forskellige temaer ved at placere sig forskellige steder i lokalet. På den måde deltager de aktivt gennem brugen af kroppen. Man kan også vælge at gøre brug af en aktiv måde at melde pas på, fx ved et kort, skilt eller lignende, der viser, at man lytter men ikke vil sige noget højt. Eleverne kan også arbejde produkt- eller projektorienteret i undervisningen.

3) HANDLINGSORIENTERET UNDERVISNING

Seksualundervisningen skal naturligvis bidrage til udvikling af elevernes viden, men hvis målet er, at eleverne også får styrket deres handlekompetence, skal deres viden være handlingsorienteret. Når undervisningen er handlingsorienteret, betyder det, at den giver eleverne mulighed for at træffe informerede og reflekterede valg for dem selv, på baggrund af den viden de har om blandt andet køn, krop, seksualitet og grænser. Eleverne skal ikke kun have oplysning om seksualundervisningens emner, de skal også lære om betydningen af deres handlinger for dem selv og andre. Et eksempel på dette kan være, at undervisningen ikke kun handler om, hvordan man kan undgå uønsket graviditet eller sexsygdomme, men også handler om at reflektere sammen over, hvad der kan komme i vejen for, at man får brugt prævention. På samme måde bør undervisningen også styrke elevernes kendskab til, hvad de selv, klassen, samfundet m.m. kan gøre for at skabe forandringer[1].

Derfor er det en god idé at arbejde med dilemmaøvelser i seksualundervisningen. Det gør, at eleverne får mulighed for at udforske forskellige perspektiver og handlemuligheder i en hypotetisk og tryg kontekst. Det kan hjælpe dem, hvis de oplever et lignende dilemma i deres eget liv, at de allerede har gjort sig overvejelser i undervisningen. Det er også en god idé at undervise eleverne i, hvor og hvordan de selv kan finde viden, rådgivning og hjælp til forskellige situationer, de kan at stå i. Man kan altid henvise til Sexlinien.dk, som er Sex & Samfunds informations- og rådgivningsportal. 

4) ET POSITIVT SYN PÅ KROP OG SUNDHED

Et positivt syn på krop og sundhed betyder, at man forstår begge dele som nuancerede størrelser, og det inkluderer et fokus på sundhed som mere end fravær af sygdom og mistrivsel. At have en sund krop handler om mere end at undgå fysisk sygdom, og sundhed handler også om social trivsel, psykisk sundhed og livskvalitet[2]. Undervisningen bør derfor bidrage til, at eleverne få øje på de mange nuancer i sundhed, og hvordan relationer og fællesskaber kan påvirke sundhed og trivsel.

Eleverne kan eksempelvis arbejde med grænser og hvordan det at lytte til og give udtryk for ens grænser, hænger sammen med ens sundhed og trivsel. Eller med kropsidealer og hvordan normer for kroppe påvirker vores syn på, hvad der er sundt eller usundt. Man kan eksempelvis ikke altid se på en krop, om den er sund eller rask. Man kan heller ikke altid se, hvilke muligheder forskellige kroppe har for at deltage i forskellige sammenhænge. Et positivt syn på krop og sundhed indebærer derfor et fokus på, at alle kroppe er lige værdige, og at alle har ret til at bestemme over deres egen krop[3].

5) Et positivt syn på seksualitet

Seksualitet er en almindelig del af de fleste menneskers liv - både børns, unges og voksnes. Seksualitet er dynamisk og kan ændre og udvikle sig hele livet igennem. Unge har ret til deres seksualitet[3]. Det vil sige ret til at udøve den, tale om den og udforske den, uden at det forbindes med noget skamfuldt, unormalt eller forbudt. Der findes mange normer i samfundet, som kan gøre det svært at tale om seksualitet på en åben, fordomsfri og positiv måde. Det er derfor godt som lærer at gøre sig bevidst om disse normer og tabuer for seksualitet, og hvordan de kan påvirke undervisningen.

At arbejde ud fra et positivt syn på seksualitet inkluderer stadig viden om risici, lovgivning, udfordringer og problematikker ved sex og seksualitet, og det betyder ikke, at man skal undlade at italesætte de udfordringer, der kan knytte sig til det at have sex. Det betyder i stedet, at man som lærer tager udgangspunkt i et positivt fokus på sex og seksualitet i sin undervisning gennem de fortællinger, eksempler og dilemmaer, der arbejdes med. Her kan man fx i sin undervisning om grænser og samtykke vælge at vægte fokusset mere på lyst, og hvordan man kan mærke, vise og finde ud af, om man selv og andre har lyst til det, man laver – frem for at fokusere på alle de måder, man kan komme galt afsted med sex, eller på seksuelle krænkelser og overgreb[4].

Det kan også være aktuelt, når undervisningen handler om deling af intime billeder mellem unge. Her kan man som lærer holde fokus i undervisningen på, at det ikke er delingen af intime billeder i sig selv, som er ulovlig eller forkert, men at det er ulovligt og forkert, når det gøres uden samtykke. 

6) FORSKELLIGHEDER OG MANGFOLDIGHED ER EN RESSOURCE

Det er vigtigt at betragte forskelligheder og mangfoldighed som en ressource, så alle elever uanset deres køn, seksualitet, krop, familie, religion, etnicitet, funktionsvariationer m.m. oplever, at undervisningen er relevant for dem og rettet mod dem. De emner, eksempler, fortællinger, billeder og film, der præsenteres for eleverne i undervisningen, bør derfor repræsentere en bredde af forskellige måder at leve og se ud på. Det har stor betydning, at alle elever kan spejle sig selv i undervisningen, og at eleverne får blik for den mangfoldighed, som er i vores samfund – men som de måske ikke har kendskab til.

Denne tilgang indebærer også, at eleverne reflekterer over og forholder sig kritisk til normer for eksempelvis krop, køn, familier og seksualitet i undervisningen. Det gælder især de normer, som kan være begrænsende for personers ret til at være og udtrykke, dem de er. Ved at skærpe elevernes bevidsthed om de normer, som er i klassen, familien, samfundet osv., styrkes deres demokratiske dannelse og mulighed for at udvide eller at bryde med disse normer og selv vælge og skabe det liv, de ønsker at leve.
Det er derfor også vigtigt, at man som lærer selv overvejer, hvordan man selv kan være påvirket af normer for køn, krop og seksualitet, og hvilken betydning de overbevisninger kan komme til at have for undervisningen.

For eksempel kan en undervisning om reproduktion handle om, hvor mange måder man kan være en familie på. Man kan eksempelvis inddrage eksempler, som viser adoption, seksuel reproduktion og assisteret befrugtning for både hetero- og homoseksuelle par og soloforældre samt familier uden børn.

Det kan også være undervisning i om sex og kønnede normer. Mange unge oplever stadig at blive mødt af normer for, at mænd helst skal have mange sexpartnere, og kvinder helst skal have få. Normer som disse kan være med til at skabe et pres og en udskamning, som begrænser alle uanset deres køn.

Du kan høre meget mere om normer og normkritisk tilgang i filmen herunder. 

[1] Jensen, B.B (2009): ’Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse’, i: Carlsson, M., Simovska, V. & jensen, B.B.: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, Forskning og Praksis. København: Aarhus Universitetsforlag.

[2] Simovska, V. (2012): ’Hvad er sundhed?, i: Simovska, V. & Jensen, J.M. (red.): Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gads Forlag.

[3] De seksuelle rettigheder er formuleret af den internationale organisation IPPF (International Planned Parenthood Federation), som Sex & Samfund er medlem af. Rettighederne tager udgangspunkt i FNs Menneskerettighedserklæring og Børnekonventionen, som Danmark har underskrevet. Læs mere om rettighederne på www.ippf.org (Sexual rights: an IPPF declaration).

[4] Zaneva et.al. (2022) What is the added value of incorporating pleasure in sexual health interventions? A systematic review and metaanalysis. PLoS ONE 17(2).