Underviserportal

Ungdomsuddannelser Undervisning i køn, krop og seksualitet
Log ind / Opret dig Gemte

FN'S VERDENSMÅL

Vidste du, at du er med til at opfylde flere af FN's verdensmål for 2030, når du underviser i Sex & Samfunds undervisningsmaterialer? 

Når du underviser dine elever i emner som rettigheder, køn, seksualitet og seksuel sundhed bidrager du til opnåelsen af FN's verdensmål i 2030. Du vil på undervisningsforløb om disse emner her på Underviserportalen kunne læse i forløbsbeskrivelsen, hvilket mål forløbet især knytter sig til.

I denne korte film fortæller politisk medarbejder Ida Klockmann fra Sex & Samfund om FN's verdensmål, hvad de har med seksualundervisning at gøre, og hvilke mål du især er med til at opfylde, når du og dine elever arbejder med faget.

Klik på de enkelte verdensmål herunder for at læse mere.

SPOTLIGHT-RAPPORT 2020

I juni 2020 udgav Globalt Fokus og 92-gruppen den årlige SPOTLIGHT-rapport for tredje gang. I rapporten giver mere end 25 medlemsorganisationer politiske anbefalinger til at sikre en bæredygtig udvikling i ind- og udland.

Hent rapporten her, hvis du vil læse mere om, hvor langt Danmark er fra at opnå verdensmålene nationalt, samt hvordan Danmark bidrager til opnåelsen af verdensmålene ude i verden. 

Delmål 3.7

Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer. 

Delmål 4.7

Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.

Delmål 5.6

Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling og Beijing-handlingsplanen samt slutdokumenterne fra deres opfølgningskonferencer.