Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

UGE SEX I GRUNDSKOLEN

TILMELD DIG UGE SEX

Uge Sex tilbyder gratis forløb og aktiviteter til sundheds- og seksualundervisning i grundskolen. Med afsæt i kompetence- og læringsmål sætter vi hvert år i uge 6 fokus på et særligt tema. 

Her på portalen finder du forløb, som matcher dine krav til klassetrin, tidsforbrug, fag, emner samt færdigheds- og vidensområder. 

Det får du som tilmeldt

  • Adgang til lettilgængelige og alderssvarende undervisningsmaterialer, du kan bruge året rundt
  • Materialer og undervisningssites målrettet hhv. 0-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse
  • Nyhedsbreve med inspiration til undervisningen og information om kampagnen

Følg Uge Sex på Facebook og få inspiration til sundheds- og seksualundervisning. 

Hvorfor Uge Sex? Eleverne fortæller

Det er første gang, jeg underviser i emnet. Derfor har jeg haft stor glæde af materialerne, da de var lette at gå til. Materialet er meget sobert. Eleverne synes, det var spændene. Vi fik virkelig nogle gode snakke om de valgte problematikker.
Lærer, Evaluering af Uge Sex 2023

Danmark på film: Uge Sex

Seksualundervisning gennem tiden

Se denne korte film, om hvordan seksualundervisning har forandret sig gennem tiden og se hvordan film til undervisningen så ud i gamle dage. I filmen kan du også høre Sex & Samfunds tidligere nationale chef Lene Stavngaard fortælle om Uge Sex, og hvorfor det er vigtigt at undervise i seksualundervisning i grundskolen. 

Filmen er lavet af Det Danske Filminstitut. Se flere historiske seksualundervisningsfilm på Danmark på film.

Podcast om seksualundervisning

I dette podcastafsnit af Sexhundredetallet kan du høre om seksualundervisningens forandring gennem tiden. I afsnittet møder du sociologen Morten Emmerik Wøldike, der fortæller om hvordan tematikker og måder at undervise på har ændret sig gennem tiden, og hvordan forandringer i samfundet har påvirket seksualundervisningen.

Podcasten er produceret af Vores Tid - Nationalmuseet for Loud og værterne er Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet og Louise Lindblad, journalist.

Undervisningsmaterialer

Uge Sex-materialerne består af varierende forløb, der kan indgå i kortere eller længere læringsforløb på tværs af skolens fag. På den måde kan du selv tilpasse materialerne til din undervisning. Alle materialer tager udgangspunkt i Fælles Mål for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

De er tilgængelige året rundt og kan hentes gratis her på Underviserportal. 

Se mere her

Inspiration til SSF

Uge Sex er en god mulighed for at arbejde i dybden i en hel uge, men det er vigtigt, at seksualundervisning foregår på tværs af forskellige fag året rundt. I Sex & Samfunds vejledning findes anbefalinger og hjælp til, hvordan forskellige aktører i grundskolen kan sikre eleverne en systematisk seksualundervisning fra 0.-9. klasse.

Hæftet med inspiration til planlægning af SSF er revideret og nyudgivet i 2020.

Hent inspirationshæfte

Site for elever

På Sex & Samfunds hjemmeside til elever www.determinkrop.dk ligger nye film til undervisningsforløbet om grænser og samtykke. Eleverne kan også finde andre film, tekster og billeder og få noveller læst højt.

Se mere her