Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

Til skole-hjem

På siden her kan du finde inspiration til skole-hjem-samarbejdet og dialogen med forældre om sundheds- og seksualundervisning. Mange forældre er nysgerrige efter at høre, hvad deres børn laver i undervisningen, og nogle efterspørger gode råd fra dig som lærer til, hvordan de støtter op om undervisningen. Vi har samlet nogle nyttige informationer og links, som du kan dele med dine elevers forældre. 

Har dine elevers forældre spørgsmål til, hvad I konkret skal arbejde med i sundheds- og seksualundervisningen, eller ønsker de gode råd til, hvordan de kan støtte op om undervisninge? På denne side kan du finde inspiration til dialogen med forældre. 

Det kan være en god idé at fortælle forældre, at det som ved alt andet undervisning er klassens faste lærere, der planlægger, hvad der konkret skal arbejdes med, og at det betyder, at undervisningen tilpasses den enkelte klasses behov. Her kan du tilføje, at undervisningen tager udgangspunkt i en række gratis materialer udarbejdet af Sex & Samfund. Det består blandt andet af film med andre børn og unge, film, artikler og dialogøvelser.

Du kan også dele med forældrene, hvad seksual- og sundhedsundervisning og familieplanlægning generelt handler om på de forskellige trin, og hvordan det er tilpasset. Det kan du læse mere om herunder. 

UNDERVISNINGEN TILPASSES ELEVERNES ALDER

INDSKOLING

Her handler undervisningen om kroppen, grænser, køn, følelser og familie: Hvad vil det sige at have det godt? Og hvad der skal til for at være sund og rask, og for at man har det godt med venner og familie? Vi lægger vægt på nære relationer i familien og klassen - og de rettigheder, der knytter sig hertil. 

mellemtrin

Undervisningen her handler især om sundhed, identitet, pubertet, køn, følelser og familier. Derudover sætter vi fokus på rettigheder på de sociale medier samt på at styrke elevernes evner til at sætte grænser og mærke andres grænser og at få kendskab til egne og andres rettigheder. 

udskoling

Her handler undervisningen om det spirende ungdoms- og seksualliv og om emner som prævention, graviditet, sexsygdomme og seksualitet. Derudover tilføjer vi dimensioner om rettigheder på nettet og mere samfundsmæssige perspektiver for eksempel i forbindelse med billeddeling.

VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE om kroppen

Som forælder spiller man en vigtig rolle i forhold til at lære sit barn om krop, følelser og grænser. Savner dine elevers forældre generelt inspiration til, hvordan man kan starte snakken med sit barn, kan du henvise dem til Sex & Samfunds forældreunivers. 

Her kan du også finde råd til forældre, som handler specifikt om at tale om årets tema om kroppen, herunder emner som kropsidealer, perfekthedskultur og kropsglæde. Man kan også lytte til podcastserien #StartSnakken og tilmelde sig den gratis forældreguide til tweens og teens i en digital verden.

Gå til Sex & Samfunds forældreunivers

Find råd til forældre her

Hør podcastserien #StartSnakken