Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

Alle børn har ret til tryghed

De fleste børn er heldige at have en familie. Vi har talt med tre børn – Clara, Erik og Ida – om, hvornår de føler sig trygge.

De har alle tre vidt forskellige familier. Eriks familie er en regnbuefamilie med en mor, en far og en bonusfar. Ida bor med sin mor og storebror. Clara bor med sin mor, far og lillebror.

De er alle tre meget glade for netop deres familie: "Det er dem, man føler sig tryggest ved, de passer på én om natten," siger Erik.

Børnene fortæller, hvordan de er allermest trygge, når de er sammen med deres familie: "Man føler sig tryg, man kan mærke det i hjertet og i maven," siger Ida. 

Se videoen og hør børnene fortælle

Børnene beskriver, hvordan tryghed hænger sammen med det at have nogle voksne omkring sig, der kan passe på dem, hvilket ikke kun behøver være familien, men også andre voksne. Filmen indgår som en del af undervisningsforløbet 'Seksuelle rettigheder online/offline' målrettet 0.-3. klasse.