Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

ÅRETS TEMA: Skærmkrop

Uge Sex i grundskolen

Tilmeldingen til Uge Sex 2024 er nu åbnet! Denne gang er titlen Skærmkrop: Online medier fylder rigtig meget i de fleste børn og unges liv i dag, og det giver mulighed for konstant at spejle sig i andres liv, kroppe og udseende. Det kan både være spændende og lærerigt, men sammenligningen med andre kan også give følelsen af ikke at være god nok som man er, og ikke kunne leve op til de idealer, man møder. Derfor sætter Uge Sex 2024 fokus på kroppe på skærmen. 

Livet online stiller store krav til evnen til at kunne forholde sig kritisk og navigere i de mange digitale muligheder, udfordringer og dilemmaer, man dagligt møder. Uge Sex 2024 giver derfor både forældre og lærere mulighed for at tale med børn og unge om kroppe, sammenligningskultur og idealer online og styrker dem i at kunne indgå i positive fællesskaber og skabe online trivsel.

Hvis du er nysgerrig på andre læreres erfaring med at undervise i Uge Sex, kan du læse en række læreres erfaringer her.

NY RAPPORT OM SKÆRMKROP

I forbindelse med Uge Sex 2024 har Sex & Samfund udgivet en rapport om unges tendens til at sammenligne deres krop med andres på sociale medier - og hvordan denne sammenligning påvirker unges forhold til deres egen krop.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse samlet af Voxmeter. Rapporten giver også abefalinger til, hvordan man kan arbejde videre med kropsidealer og sociale medier. 

Hent rapporten her

FIND INSPIRATION TIL UGE SEX 2024 HER

Temaet for Uge Sex 2024 er nu offentliggjort, så du kan planlægge med temaet i din årsplanlægning. Siderne her opdateres med inspiration til undervisning i temaet i takt med, at vi kommer tættere på Uge Sex 2024. Følg med her på siden eller tilmeld dig og klik "ja tak" til vores nyhedsbrev, hvor vi giver dig besked, når der er nyt om temaet og undervisningsmaterialerne.

I mellemtiden kan du se i vores inspirationshæfte til SSF for hjælp til tilrettelæggelse af undervisningen. 

Events arrangeret af Sex & Samfund

DANMARKS STØRSTE SEKSUALUNDERVISNING

Giv dine elever en spændende, lærerig og anderledes start på Uge Sex 2024 når vi inviterer til Danmarks største seksualundervisning. 

Vi sørger for et seksualundervisningsevent sendt live fra Ørestad Skole, men produceret til skærmen, så grundskoleelever i hele Danmark kan være med!

En perfekt start på årets Uge Sex og en god introduktion til årets tema, Skærmkrop.

Det foregår mandag d. 5. februar kl. 10.15-10.45. 

WEBINAR: 6 RÅD TIL SEKSUALUNDERVISNING I UGE SEX 2024

Vi sætter vi spot på 6 gode råd til seksualundervisningen, så du kan blive klar til at undervise i Uge Sex!

Webinaret kommer både med råd, som altid er gode at huske på i seksualundervisningen, og råd som retter sig mere specifikt mod årets Uge Sex tema.

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig. 

Det foregår d. 29. januar.

Optagelse af Danmarks Største seksualundervisning

Mandag kickstartede vi Uge Sex 2024 med Danmarks største seksualundervisning på Ørestad Skole!

Se eller gense undervisningen her.

Flere hundrede klasser over hele landet så med, da underviser og pædagogisk konsulent, Caroline Mejlhede, var vært og snakkede med de tre elever, Agnes, Carlo og Ida, om årets tema Skærmkrop. 

Tips til forældre

Hvad skal forældre gøre for at klæde deres børn på, så de ikke bliver påvirkede negativt af sociale medier?

Sex og Samfund har samlet tips og gode råd til forældre, der har børn i grundskolen. Forældrene kan blandt andet se seks vidoer med Sex & Samfunds pædagogiske konsulent, Caroline Mejlhede, der giver råd til forældre, som de kan bruge til at tale med deres børn om kropsidealer og sociale medier. 

RELEVANTE LINKS

SSFKOMPAS.DK

Find inspiration til din undervisning i sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab på SSF-kompasset. Her kan du både finde læremidler og kompetenceløft til faglig udvikling.

Læs mere her

LIGELYST.DK

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) udgiver materialepakker til årest Uge Sex. På linket nedenfor kan du også finde en quiz, der sætter gang i refleksioner og samtaler om krop, køn, seksualitet og prævention.

LigeLyst.dk er SUMH's platform og læringsunivers om seksualitet og handicap.

Læs mere her

Artikel fra dr.dk

I en undersøgelse fra Epinions lavet for DR Ultra Nyt fortæller hvert tredje barn i alderen 9-14 år, at de aldrig tænker over, at videoer og billeder online er manipulerede.

Læs hele artiklen her