Underviserportal

Ungdomsuddannelser Undervisning i køn, krop og seksualitet
Log ind / Opret dig Gemte

Unges digitale omgangsformer

De seneste ugers debatter om unges grænseoverskridelser på nettet viser, at der er stort behov for at skabe dialog med unge om, hvordan seksualitet, køn, krop og lyst udspiller sig på sociale medier som Instagram, Facebook og Snapchat

Sex og Samfund har i forbindelse med sin Uge Sex-kampagne 2016 udviklet en række undervisningsforløb om sociale medier og digitale omgangsformer særligt rettet unge på ungdomsuddannelser. Materialerne tager udgangspunkt i film, cases og dilemmaer om seksualitet, køn, krop og lyst og tematiserer de potentialer, men også de udfordringer, der kan opstå, når unge bevæger sig på og interagerer med hinanden på sociale medier. Se forslag til undervisningsforløb i de gule bokse til højre.

Undervisningen kan således bidrage til, at de unge bliver mere skarpe på egne og andres grænser og reflekterer over spørgsmål om samtykke og de opmærksomheder, man skal have med delinger af blandt andet billeder på sociale medier. Materialerne skaber ligeledes diskussion om, hvordan nettet giver nye muligheder for lyst og inspiration.

Formålet med undervisningsforløbene er dels at opøve de unges kompetencer i at begå sig på digitale medier i hensynet til sig selv og sine relationer, og dels at sætte fokus på det mulighedsrum, som digitale medier tilbyder unge. Sex og Samfunds arbejde for et øget fokus på unges digitale omgangsformer er støttet af undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der i samarbejde med Sex & Samfund og Børns Vilkår vil styrke dialogen og modvirke tilfælde af mistrivsel og grænseoverskridelser på nettet.

Adgang til undervisningsforløbene fås ved at tilmelde sig Uge Sex på ungdomsuddannelserne her. Tilmelding er gratis.