Underviserportal

Ungdomsuddannelser Undervisning i køn, krop og seksualitet
Log ind / Opret dig Gemte

Uge Sex klæder folk af – og på

Vi hører det igen og igen. Unge deler billeder som aldrig før. Uge Sex  går på gaden i fire byer og på to gymnasier - og sætter fokus på samtykke og grænser i forhold til billeddeling.

Hvad vil det sige at have ret til at bestemme over egen krop? Hvordan forebygger man krænkelser af privatlivet på nettet? Hvordan respekterer man andres grænser? Det er nogle af de spørgsmål, som gymnasieelever i hele landet skal debattere, når Uge Sex går i gang om en lille uge.

Som optakt til Uge Sex vil frivillige hos Sex & Samfund besøge fire danske byer og spørge folk på gaden, hvor deres grænse går for billeddeling. Derudover vil de frivillige besøge Roskilde Katedralskole og Viby Handelsgymnasium, og gå i dialog med eleverne om billeddeling og samtykke. Gennem påklædningsdukker i menneskestørrelse, der kan klædes af – og på –  får de, der har lyst, lov til at visualisere deres grænse. De frivillige og påklædningsdukkerne besøger Aarhus, Odense, København og Roskilde i uge fem. 

Bor man i København vil man i uge seks også møde budskabet Husk at spørge, før du deler på plakatstanderne rundt omkring i byen.

I klasseværelserne lægger det nye undervisningsforløb til dansk 'Køn, krop og rettigheder på nettet' og undervisningsforløbet til samfundsfag 'Krop, identitet og ligestillig på nettet' op til analyse, reflektion og diskussion om forskellige cases, der vedrører billeddeling og digitale krænkelser.