Underviserportal

Ungdomsuddannelser Undervisning i køn, krop og seksualitet
Log ind / Opret dig Gemte

Sæt anti-diskrimination på skemaet

Den undertrykkelse og diskrimination på baggrund af blandt andet kønsudtryk og hudfarver, der foregår globalt og i Danmark, viser, hvor vigtigt det er at undervise i rettigheder, normer og mangfoldighed.

For mange udelukkes og diskrimineres på baggrund af deres køn, krop og seksualitet. I løbet af juni har debatten om diskrimination på baggrund af især hudfarve og kønsudtryk fået stor opmærksomhed i Danmark.

Det gælder blandt andet initiativet "Lev og lad leve", som arbejder mod hadforbrydelser, blandt andet ved at indsamle autentiske oplevelser med diskrimination og gennemføre aktioner under navnet "Kjoler mod hadforbrydelser". 

Det kan også være, at du som underviser oplever, at dine elever er optagede af de omfattende protester i især USA mod racediskrimination. Det kan være en god anledning til at sætte emner som rettigheder og mangfoldighed på skemaet. 

Klasserummet er et oplagt sted for dialog om de aktuelle begivenheder og hvad der skal til for at opnå et mangfoldigt samfund, hvor man ikke bliver udelukket eller diskrimineret på grund af sin hudfarve eller forventninger til, hvordan man skal se ud og udtrykke sig på baggrund af sit køn. Der er mange måder at sætte det på skemaet, man kan fx arbejde med Sex & Samfunds undervisningsmaterialer. 

Dem finder du her på Underviserportalen, hvor der ligger materialer, der kan inspirere til en dialog blandt eleverne om, hvordan man kan styrke inkluderende fællesskaber som individ, klasse og samfundMaterialerne giver eleverne mulighed for at tilegne sig viden om normer, rettigheder og diskrimination og samtidig reflektere over, hvordan de selv kan bidrage til et inkluderende og respektfuldt samfund. 

Herunder finder du Sex & Samfunds anbefalinger til undervisningsforløb, der sætter fokus på normer, rettigheder og mangfoldighed:

Relaterede historier