- Uge Sex handler om at styrke børn og unges sundhed og trivsel gennem alderssvarende undervisning om krop, køn, følelser, relationer, grænser, seksualitet og rettigheder. Det er dejligt at se, at så mange politikere ønsker at se og opleve betydningen af god og alderssvarende sundheds- og seksualundervisning, siger generalsekretær i Sex & Samfund, Bjarne B. Christensen.
306.000 børn og unge fra 0.-10. klasser og ungdomsuddannelser over hele landet er foreløbig tilmeldt Uge Sex 2016. Kampagnen, der kører den 8.-12. februar, skal med gratis materialer og undervisningsforløb støtte undervisere i at tilrettelægge og gennemføre god og alderssvarende undervisning.