Underviserportal

Ungdomsuddannelser Undervisning i køn, krop og seksualitet
Log ind / Opret dig Gemte

”Er jeg nøgen eller har jeg morgenkåbe på?”

Dansende i halvfuld tilstand. Næsten afklædt. Maria ville ønske, at veninden havde spurgt om lov, før hun delte videoen af deres after-party på Snapchat. Så havde hun sagt nej. 

Fredag nat.Maria kommer hjem efter en bytur. Hun går på toilettet, hvor hun falder i søvn. Hun sover nok kun et par minutter, men da hendes veninde vækker hende, er hun fyldt med fornyet energi: ”Jeg er klar til at have en fest”.

Maria og veninden ryger nogle cigaretter, drikker lidt mere – og kaster sig ud i vild dans. Maria, der kun har morgenkåbe på, giver den gas, hopper i venindens seng og skråler til tonerne af Justin Bieber med en hårbørste som mikrofon i den ene hånd.  Senere kaster hun sig over en boogie-woogie, der ikke kun indbefatter det klassiske ’Så ta’r vi hovedet frem’.

Hvem har set det?
Næste morgen fortæller Marias veninde, at der er flere, der har reageret på filmen af hende fra i går. Først ved hun ikke helt, hvad veninden snakker om, for hun kan ikke huske, at de har lavet en film. Men langsomt går det op for hende, at veninden må have filmet hende til deres afterparty.

”Jeg ved ikke præcis, hvad hun har lagt ud. Om det er mig, der hopper i sengen og synger Justin Bieber, eller om det er mig, der giver en anderledes version af boogie-woogie. Jeg ved ikke, om jeg næsten er nøgen, eller om jeg har morgenkåbe på. Det er ubehageligt, når jeg slet ikke har en idé om, hvad der er blevet delt og med hvem. Jeg vil ønske, at hun havde spurgt mig dagen efter, for så havde jeg sagt nej. Jeg siger ikke noget til hende, men jeg synes ikke, at hun burde have delt det. Via snapchat er vi slet ikke herrer over, hvad der bliver delt. Det er en form for mani, hvor vi bare deler af hinanden uden at tænke os om”.

Et af budskaberne i Uge Sex 2017 er ’Husk at spørge, før du deler’. Og lige præcis det budskab giver det mening for Maria at være med til at dele som frivillig i Sex & Samfund:

Helt grundlæggende så er vi nødt til at sætte fokus på, hvordan vi ikke går over hinandens grænser i disse tider, hvor de sociale medier fylder meget og kameraet altid er i lommen i mobiltelefonen” siger hun.