Underviserportal

Ungdomsuddannelser Undervisning i køn, krop og seksualitet
Log ind / Opret dig Gemte

”Det hele var sex”

Skal I ud og knalde i bilen? Som kontoransat i en virksomhed oplevede Maja en hverdag med stort fokus på hende og sex.

Som 20-årig blev Maja ansat i en kontorvirksomhed. Her oplevede hun, at der ofte blev spurgt til hende og en mandlig kollega, fordi de for eksempel holdt deres pauser sammen. Da Maja så fik en boremaskine i leverandørgave tog det for alvor fart.

”Har du fået brugt boremaskinen?” lød det fra kollegaerne."Og her taler vi altså inden for sexlegetøj," siger Maja. 

I filmklippet giver hun udtryk for, at hun ikke sagde fra, selvom hun tog kommentarerne til sig:

”Jeg kunne ikke sige fra, for jeg var bange for, at jeg røg ud af det fællesskab, vi havde skabt i den her afdeling. For det handlede meget om vores jokes, og humor - jeg kunne ikke komme ud af det”.

Majas historie vil blandt andet indgå som undervisningsfilm i forløbet ’Diskrimination på jobbet’, der er målrettet erhvervsskoler. Via forskellige øvelser vil eleverne få mulighed for at indgå i dialog omkring diskrimination og chikane – og lære om rettigheder og grænser. Formålet med undervisningsforløbet er at styrke unge i at respektere egne og andres grænser, og til at kunne sige fra, hvis de står i en lignede situation som Maja.

Klik på videoklippet og hør Majas historie