Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

ÅRETS TEMA: UGE SEX MED SAMTYKKE

Alt for mange børn og unge vokser op med usikkerhed og manglende tryghed omkring kropslige og seksuelle grænser, og for langt de fleste gælder det, at de er ladt alene i at udforske og forstå egne og andres grænser.

Derfor ringer det i februar 2022 ind til Uge Sex med samtykke.

Samtykke starter med samtalen om, hvad der føles rart, og hvad der ikke føles rart. Det handler om, hvordan det føles, når ens bedste ven trækker bukserne af en for sjov, og om hvordan man kan mærke, om legen i frikvarteret er sjov at være med til. Det handler om, hvordan man flirter, hvordan man kan tage imod afslag, og hvordan man kan tjekke ind med hinanden. I venskaber, i flirt og til fest. 

Men at sige fra, når man oplever noget eller udsættes for noget, som ikke føles rart, kan være svært. At afkode andres grænser kan være svært. Derfor sætter Sex & Samfund i samarbejde med lærerne fokus på samtykke i Uge Sex 2022 med nye undervisningsmaterialer og undervisning af eleverne fra 0-10. klasse.