Læs for eksempel om krop og reproduktion og om nogle af de myter, der stadig findes om samtykkeloven.
Kroppen og de forandringer der sker med kroppen gennem livet, har stor betydning for børn og unges trivsel. For børn i skolealderen er det særligt kropslige forandringer i forbindelse med puberteten, der betyder meget. Det gælder både for dem, hvor puberteten kommer mens de stadig er indskolingen og for dem hvor den først kommer i grundskolens ældste klasser.
Mange børn er på mellemtrinnet, når de starter puberteten. Det er vigtigt for dem at have viden om de fysiske og psykiske forandringer, der kan følge med puberteten, og som indimellem kan føles overvældende for mange børn. Uanset hvornår deres egen krop går i puberteten, så har mange skolebørn bekymringer om kropsforandringer. Har man fået menstruation som den første i klassen? Eller er man derimod den eneste i gruppen, der ikke har fået menstruation? Har de andre fået hår på kroppen? Og bliver der sammenlignet kroppe i badet efter idræt? Kropslige forandringer i puberteten har stor betydning for børn og unges relationer og trivsel.
Til Uge Sex 2023 har vi samlet et undervisningsforløb til mellemtrinnet, der introducerer eleverne til kroppens anatomi, pubertet og de normer og idealer for kroppen, som eleverne kan møde. I forløbet kan eleverne bl.a. arbejde med en quiz og en film om pubertet, se en film om menstruation og en film om at gå i bad efter idræt.
Dette læringsforløb handler om kroppens anatomi, pubertet og om de normer og idealer for kroppen, som elever kan møde.
I begyndelsen af mellemtrinnet vil nogle af eleverne have påbegyndt puberteten og kan selv mærke og se forskellene på deres egen krop. For andre er der endnu ikke synlige tegn på pubertet, og der går måske også nogle år, før de også begynder at gå i puberteten.
Det kan derfor være rart at vide, at man ikke er den eneste, der går rundt og føler sig usikker og forvirret og oplever mange nye ting kropsligt og følelsesmæssigt, og lige præcis dette tema kan derfor være vigtigt at tage op i sundheds- og seksualundervisningen.
Mange af de elever med særlige behov, vi har mødt gennem årene er meget optaget af de af vores øvelser, der er mere visuelle, mere konkrete og mere faktuelt orienterede.
Eleverne undervises ofte også i mindre grupper, hvorfor øvelser, der er udviklet til en klassestørrelse på 20-30 elever, passer mindre godt til denne gruppe af børn og unge.
Vi har samlet øvelser, der passer bedre til denne målgruppe i følgende forløb:
PUBERTET
Ny film udviklet til Uge Sex 2023
Filmen handler om kroppe og måder, de kan udvikle sig på gennem tiden. Denne film fokuserer på kroppe, når de er i puberteten.
Filmen er lavet til seksualundervisning på mellemtrinnet.
På mange skoler er der mulighed for at sundhedsplejersken underviser eleverne i emnet pubertet eller at eleverne kan have en samtale med skolens sundhedsplejerske, som for eksempel kan handle om krop og pubertet.
I videoerne her fortæller sundhedsplejerskerne Tanja og Lisa om deres erfaringer med at tale med børn og unge om krop og pubertet.
På Sex & Samfunds hjemmeside til elever ligger nye film til undervisningsforløbet om kroppen. Eleverne kan også finde andre film, tekster og billeder.
Se blandt andet denne film til mellemtrinnet, som handler om menstruation.
Sex & Samfund har udviklet Teenage Guide for Sundhedsstyrelsen. I guiden kan man læse om noget af det, der sker, når man kommer i puberteten, og når man bliver teenager.
Guiden kan inddrages i et undervisningsforløb om krop og pubertet og downlaodes her.
Hvis eleverne har spørgsmål om krop, pubertet og sex, som de ikke ønsker at bringe op i undervisningen, kan de stille dem til Sex & Samfund rådgivning til børn og unge fra 10-15 år.
Krop og pubertet er obligatoriske færdigheds- og vidensområder i Fælles mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i indskolingen.
Undervisningsforløbet, Krop og pubertet, tager udgangspunkt i den obligatoriske ramme beskrevet i Fælles mål. Undervisningsforløbet giver inspiration til konkrete opgaver i undervisningen af 4.-6. klasse.
Særligt i forbindelse med undervisning i SSF kan man blive opmærksom på eller få mistanke om elever, der har været eller er udsat for seksuelle overgreb. Som fagperson i skolen har man en særlig udvidet underretningspligt til at indberette det, hvis man får kendskab til, at en elev har været udsat for et seksuelt overgreb. Får man kendskab til eller mistanke om det, skal man kontakte sin skoleledelse eller sin kommune for at høre, hvilke retningslinjer, der gælder.
Nationalmuseet og Sex & Samfund samarbejder i Uge Sex
Hvor længe har man egentlig haft seksualundervisning i skolen? Hvordan underviste man børn og unge i køn, krop og seksualitet for 50 år siden? Og hvad bliver der lagt vægt på af emner i landets klasseværelser i dag? Hør mere når Sex & Samfund og Nationalmuseet slår dørene op for fortidens og nutidens seksualundervisning.
Tid og sted: Tirsdag d. 7.februar kl.10.15-11-15 på Nationalmuseet, Ny Vestergade 11, København K
NB begrænset antal pladser efter først til mølle princippet.
Begivenheden bliver livestreamet – tilmeld din klasse på undervisning@natmus.dk
Se mere herPå DR Skole kan du finde film og quizzer, som du og dine elever kan arbejde med i forbindelse med Uge Sex. Se fx klip fra DR Ultras serie GLOW med vært og youtuber Tine Maria eller prøv en quiz om forskellige kropsdele.
Se mere herKøbenhavns Universitet har i anledning af Uge Sex udgivet en temaside, hvor du kan læse forskellige videnskabelige artikler om emner, der relaterer sig til seksualundervisning.
Læs for eksempel om krop og reproduktion og om nogle af de myter, der stadig findes om samtykkeloven.