Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

Seksuel sundhed

  • Antal øvelser 4
  • Færdigheds- og vidensområder Seksuel sundhed
  • Fag / Emne Dansk, Matematik, Natur/teknologi, Sundhed og sociale forhold, Naturfag, Teknologi og kommunikation
  • Målgruppe 10. klasse

Beskrivelse af forløbet

Øvelserne i dette forløb har til formål at øge elevernes viden om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet, så eleverne dels udvikler kompetencer til at træffe informerede og reflekterede valg vedrørende sex og prævention. 

Danske unge har generelt et højt niveau af viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort. Men der er også mange myter om de forskellige præventionsformer og om, hvordan sexsygdomme smitter, som det er vigtigt at få korrigeret. 

I dette tema støttes eleverne i at sætte ord på noget af den usikkerhed og de dilemmaer, de oplever i spændingsfeltet mellem udviklingen af et sjovt og spændende sexliv og de uhensigtsmæssige konsekvenser, det kan have, hvis eksempelvis præventionen glipper. Det er vigtigt, at eleverne har kendskab til de handlemuligheder, der er, hvis man har haft usikker sex og er bange for at have fået en sexsygdom eller være ufrivilligt gravid. Der lægges desuden op til, at eleverne skal udvikle visioner for, hvordan den seksuelle sundhed blandt unge i Danmark kan styrkes. 

Undersøgelser peger på, at størstedelen af de unge bruger kondom ved deres seksuelle debut, men en fjerdedel gør desværre ikke. Kun to tredjedele af de unge bruger prævention konsekvent, når de har sex med en ny partner. Det er derfor vigtigt at gå i dialog med de unge om de gode grunde, der er til at bruge prævention, men også at tage det alvorligt, at der kan være grunde til ikke at bruge prævention: angst for lægetjek, ønsket om at fremstå tjekket over for sin partner, faldende erektion og så videre. Kun ved at tage de unges bekymringer alvorligt og gå i dialog med dem kan noget af usikkerheden mindskes.

Øvelser i forløbet

Til materialeoversigt