Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

Sociale medier

  • Antal øvelser 4
  • Fag / Emne Dansk, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Billedkunst, Samfundsfag
  • Målgruppe 4., 5., 6., 7., 8., 9. klasse, Elever i komplicerede læringssituationer

Beskrivelse af forløbet

Dette undervisningsmateriale er målrettet børn og unge i komplicerede læringssituationer. Der kan være mange grunde til, at elever er i komplicerede læringssituationer og måden, hvorpå det kommer til udtryk, kan variere. Derfor findes der ikke et entydig svar på, hvordan man laver relevant seksualundervisning i en specialpædagogisk praksis. Det er derfor op til den enkelte underviser, at tilpasse materialet til sin elevgruppe og vælge hvilket indhold, der er relevant for hvilke elever. Dette materiale egner sig særligt til elever, som trives med øvelser, der er mere visuelle, mere konkrete og mere faktuelt orienterede.

Flere af øvelserne i dette forløb giver også mulighed for at undervisningsdifferentiere organisationsformerne, så elevernes forskelligheder og individuelle læringsstil tilgodeses. Det betyder, at man som underviser kan vurdere, om eleverne vil få mest ud af øvelsen ved at lave den med hele klassen, i mindre grupper eller individuelt.

Dette forløb handler om sociale medier. Formålet med forløbet er, at eleverne opnår viden om sociale medier, billedredigering, billeddeling og online kommunikation. Forløbet ønsker at styrke elevernes kompetencer til at kunne begå sig og trives online samt at kunne forholde sig kritisk til kropsidealer, grænser og forventninger på sociale medier. Eleverne skal i forløbet arbejde med øvelser og aktiviteter, som støtter dem i at kunne indgå i positive online relationer.  

Forløbet består af en række undervisningsaktiviteter baseret på film, en tegneserie, billeder m.m. Forløbet er udviklet som ét samlet forløb, men de enkelte aktiviteter kan også benyttes som selvstændige undervisningsaktiviteter.

Øvelser i forløbet

Til materialeoversigt