Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

Sociale medier

Den seneste tids mediedebat om deling af billeder og grænseoverskridelser på de sociale medier viser vigtigheden af at styrke børn og unges kompetencer til at begå sig etisk og lovgivningsmæssigt forsvarligt på nettet og de sociale medier.

I forbindelse med Uge Sex-kampagnen 2016 har Sex & Samfund udviklet undervisningsforløb til både indskoling, mellemtrin og udskoling, der sætter fokus på børn og unges online hverdagsliv.

Den aktuelle mediedebat omkring billeddeling og grænseoverskridelser på nettet og sociale medier understreger vigtigheden af, at dialogen omkring sociale medier løbende inddrages i skolens undervisning på alle klassetrin, og her er der god inspiration at hente i årets Uge Sex-undervisningsforløb. 

Forløbene om sociale medier tager udgangspunkt i film, cases og dilemmaer om rettigheder, grænser, relationer, køn, krop og seksualitet. På forskellig vis tematiserer de enkelte øvelser i forløbene både muligheder og udfordringer, der knytter sig til børn og unges færden på de sociale medier.

Formålet med forløbene om sociale medier er at fremme elevernes trivsel online samt udvikle og styrke elevernes kompetencer, så de bliver i stand til at forholde sig reflekteret, kritisk og handlingsorienteret til det de møder, oplever og gør på nettet og de sociale medier.    

Sex & Samfunds materialer omkring sociale medier er udviklet med afsæt i konkrete færdigheds- og vidensmål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 

Adgang til materialerne fås ved at tilmelde sig Uge Sex her. Man kan tilmelde sig med UNI-login eller andet login - og tilmelding er gratis.