Underviserportal

Grundskolen Fagportal for sundheds- og seksualundervisning
Log ind / Opret dig Gemte

Sæt fokus på prævention på Verdens Præventionsdag

Færre unge får klamydia, men tallet er stadig højt. Sådan lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af en helt ny undersøgelse. I 2017 er 32.737 diagnosticerede med klamydia, mens tallet året forinden lå på 34.134.

”Det er selvfølgelig positivt, at tallene er faldet en smule, men det overordnede billede er stadig, at der har været en stigning i antallet af diagnosticerede over de seneste par år,” fortæller fuldmægtig Cecilie Olivia Andersen fra Sundhedsstyrelsen.

I 2017 var hele 85 % af de diagnosticerede unge mellem 15-29 år, som bekræfter relevansen af at sætte fokus på prævention og sikker sex i undervisningen.  

Marker Verdens Præventionsdag i undervisningen

Formålet med Verdens Præventionsdag er at øge kendskabet til prævention, så man kan træffe bevidste og informerede valg.

Dagen kan bruges som ramme til at sætte fokus på prævention i Folkeskolens ældste klasser – på de dilemmaer, udfordringer og muligheder, der knytter sig til unges valg af prævention.

Sex & Samfund har udviklet en række konkrete aktiviteter, som kan bruges til at markere dagen. Aktiviteterne er baseret på film, faktuel viden og cases fra Sex & Samfunds rådgivningslinjer til børn og unge: www.privatsnak.dk og www.sexlinien.dk

⇒Se en film

I filmen ”Sikker sex – hvorfor ikke?” giver unge deres bud på, hvilke normer og dilemmaer, der knytter sig til unges  brug af kondom.

⇒Diskuter ud fra et dilemma

Tag udgangspunkt i et dilemma om sex, lyst og prævention - og diskuter forskellige handlemuligheder.

⇒Spil et spil om sundhed og trivsel

I spillet ”Sandt eller falsk om seksuel sundhed” udfordres eleverne på deres viden om unges seksuelle sundhed og trivsel.